genbrugshjem loppefund finurlige fund bæredygtig bolig

Genbrugshjem

Vi bor i et genbrugshjem. Måske ikke ved første øjekast, for der er ikke en udpræget retrostil eller antikke møbler. Og det er en ret væsentlig pointe, at genbrug ikke nødvendigvis er synligt.

genbrugshjem loppefund finurlige fund bæredygtig bolig
En gammel seng på hjul fra fødeafdelingen på Skive Sygehus gør det nu som hjem for en del af vores grønne planter.

Nogle elsker, at man kan se, at alle deres ting har en historie. At de har levet et tidligere liv hos andre ejere. Men nogle gerne vil have, at deres hjem ser rent, nyt og moderne ud og derfor holder sig fra genbrug.

genbrugshjem loppefund finurlige fund bæredygtig bolig
Vores barskab består af to forskellige genbrugsfund: Et gammelt væghængt skab og et sæt ben fra en sofa.

Men den ene ting udelukker jo ikke den anden. Genbrugsting behøver ikke være gamle eller slidte. Den enes skrald er jo ofte den andens guld.

Lidt af det hele

Hjemme hos os er en stor del af vores inventar er arvestykker, fund fra genbrugsbutikker og ting, vi har købt brugt på nettet.

Sofabordet er en tidligere udstillingsmodel, skrivebordet er købt nyt mens stolen har stået på min fars ungdomsværelse. Lampen er også et arvestykke.

Vi gør en del ud af at tale med vores børn om vigtigheden af genbrug. Både på grund af det økonomiske aspekt og på grund af bæredygtigheden. Det er vigtigt, at børnene forstår, at ting godt kan være helt fantastiske selvom de ikke er spritnye.

genbrugshjem loppefund finurlige fund bæredygtig bolig
På børneværelset er de fleste ting genbrug. Spejlet, reolen, køjesengen, Barbiehuset og en hel del af bøgerne.

Det var blot et lille indblik i, hvordan vi bor med genbrug herhjemme. Vi mikser jo selvfølgelig det hele med ting, vi køber som nye, når vi ikke kan finde en genbrugsløsning. Men som udgangspunkt elsker jeg, når jeg kan give nyt liv til noget, som andre har kasseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *