Jeg er den lykkelige mor til en datter på syv.
Hun er som sådan ikke super piget, men hun elsker dog nuttede og bløde ting. Og lige for tiden er pyntepuder noget af det fedeste.
Fra T-shirt til tøjdyr
Og heldigvis er det super nemt selv at sy de meget nuttede puder, som f.eks. de to herover.
Jeg syr puderne af børnenes aflagte T-shirts. Altså T-shirts med print naturligvis. Når de vokser ud af en T-shirt, som har et fint motiv, så tager vi den fra og laver den om til en fin pude.
Og nu skriver jeg pude, men lige så tit bliver resultatet nok lige så meget et tøjdyr som en pude. Det bestemmer man jo selv.
Men det er super let at sy dem. Jeg har lavet en lille fotoserie her, så du kan se, hvordan du skal gøre.
Når du har fyldt puden syr du den lille åbning sammen i hånden. Og voilà! Den fineste (og meget nuttede) pude til pigeværelset.